>>Stamborde og aktiviteter

i 2010, 2011 og 2012


Stambordet den 5.2.2010 / Aksel

Stambordet var igen i restauranten Zum Schützenhof, Bahnhofstrasse 8 i Urberach. Det regnede, men indenfor var der dejlig mad og en hyggelig stemning. Det var Birgit, Elke, Friedhelm, Gudrun, Kristine, Ole, Renate, Ruth, Tove Ulli L. og Ulli G. der var med.

Vi fik talt om "forårsfesten", og jeg lovede at snakke med Franz om at låne Bocciahallen i Klein Krotzenburg den 8. maj.

Det næste stambord er planlagt til den 16. april fra klokken 18:00 i Poseidon i Heusenstamm.

Stambordet den 16.4.2010 / Aksel

Vi var igen i restauranten Poseidon i Heusenstamm. (Og mange af syntes at maden var blevet bedre. Det var Birgit, Friedhelm, Gudrun, Ingrid, Kristin, Kristine, Manfred, Ole, Renate, Ruth, Tove, Ulli G. og mig der var med.

Vi fik talt om majfesten. Vi starter med kaffe og kage, Ingrid lovede at lave en kransekage. Giv Kristin besked, hvis I også har lyst til at bringe kage med. Vi spiller Boccia, som Franz organiserer. Ruth og Kristine indbyder til line dans, som jo sidste gang var så vellykket. Vi får Boccia-klubben til at lave Pizza og ind i mellem synger vi klassiske danske sange, som jeg har tekst og musik til. I løbet af den næste uge vil vi finde ud af hvor mange der kommer.

Vi kommer sammen til det næste stambord den 30. juli i restauranten i Parkhotellet i Rollwald, hvor vi håber at vejret er godt så vi kan sidde ude, så vi begynder sikkert klokken 17:00.

Protokol over Majfesten den 8. Maj 2010, som vi holdt hos TKK 1882. / Aksel

Åh, hvilken herlig dag!. Vejret var godt - stemningen var god.
Men vi var kun 24 personer: Aksel, Arno, Birgit, Ditmar, Edith, Elke, Franz, Gesche, Harald, Helmut, Ingrid G., Ingrid K., Jens, Kirsten, Kristin, Kristine, Lore, Manfred, Margita, Ole, Reinhold, Renate, Rudi og Ruth.

Brødrene Aniello og Antonio fra TKK stod for maden og drikkevarerne og serverede sekt, kaffe, øl, æblevin, grappa og pizzaen.

Vi gik først i gang med petanquespillet. Det blev kompetent ledet af Kurt og Renate fra TKK. Kurt lavede desværre en regnefejl, som vi først opdagede bagefter. Førstepladsen skulle være delt mellem Rudi og Kristin. Andenpladsen gik til Arno og Margita vandt tredjepladsen.

I pauserne var der dækket med kaffe og kager. Der var hjemmebagte kager af forskellig slags og de var sør'me dejlige. En rigtig stor tak for kagerne til Birgit, Edith, Elke, Margita og Renate.
Renate ordnede regnskabet. Derefter gav Kristine og Ruth os anden lektion i line dance. Til musikken "What the cow girls do" kæmpede vi så med de små skridt. Vi var ca. 10 dansere der kom i finalen til den afgørende dans, hvor så Elke, Manfred og Rudi bedømte de dansende. De tre vindere var Lore, Birgit og Margita.

Efter line dancen stillede vi op til et gruppenfoto. Linket til billederne på nettet bliver sendt per e-mail.

Så kunne vi endelig slappe af medens vores venner fra TKK bagte pizzaen. Og den smagte lige så godt som sidste gang.

Vinderne fik overrakt deres fortjente diplomer. Vinderne, trænere og ledere fik overdøvende bifald.
Som afslutning på festen, som indtil da havde stået på i fem timer, sang vi den klassiske sømandsvise "Anne Marie", to nye sange "Bente kom hjem" og "Jeg er en glad lille cowboy" og derefter sommersangene fra 2007: Vores egen sang på melodien "Den er fin med kompasset" og "Der var en skikkelig bondemand, han skulle ud efter øl".

En stor tak til jer alle for en dejlig majfest!
Og vi ønsker alle en rigtig god sommer og håber at se jer, om ikke før så i hvert fald til julefrokosten.

Stambordet den 30.07.2010 / Aksel

Det var første gang vi havde stambord på Parkhotellet i Rollwald. Vejret var godt, vi kunne sidde ude og vi havde en hyggelig stemning.
Det var Aksel, Edith, Friedhelm, Gesche, Gudrun, Ingrid G., Kristin, Mechthild, Ole, Reinhold, Renate, Rudi, Tove og Ulli der var med.

Stambordet mødes de næste gange
- i restauranten Los Banditos, Erlengasse 3 (udmunder i Traminerstrasse) i Urberach, fredag den 24.09.2010 klokken 18:00 og
- i restauranten Khan i Darmstadt fredag den 29.10.2010 også klokken 18:00.

Stambordet den 24.09.2010 / Aksel

Vi havde for første gang stambord i restauranten Los Banditos i Urberach, fredag den 24.09.2010. En hyggelig indrettet restaurant i et renoveret bindingsværkshus, hvor Karin og Abdul var værterne, og det var Edith, Elke, Gudrun, Kristin, Kristine, Rudi, Ulli og Aksel der var med.

Vi fik planlagt lidt af julefrokosten. Fx er Kristine og Ruth er i Danmark forud for julefrokosten og de kan igen skaffe de vigtige fiskefiletter og hvad der hører med. Vi besluttede også at gennemføre et lynkursus om hyldestsangen, en quiz om julen og Danmark og et diashow, der ligesom i de tidligere år også viser clubbens og deltagernes forskellige aktiviteter. Så de der har lyst kan e-maile mig et nogle billeder med tekster, så jeg kan tage dem med i diashowet.

Stambordet mødes næste gang i restauranten Khan i Darmstadt fredag den 29.10.2010 klokken 18:00.

Stambordet den 29.10.2010 / Aksel

Vi var igen i restauranten Dhingis Kahn i Darmstadt og det var Edith og Rudi, Ingrid, Sabrine og Reinhold, Ingrid og Manfred, Kristin og Aksel, Renate og Ole og Tove og Friedhelm der var med. Ingrid og Manfred havde besøg fra Danmark, som de havde taget med til restauranten.

Der var en ildfuld and på bordet. Vi spiste bare og havde det rart sammen.

Vi fik ikke talt om at spille kegler i januar, men jeg vil prøve at finde en bane før julefrokosten, så vi kan tale om det der. Den hidtidige bane har jo fået nye værter og den var sidste januar og februar optaget om fredagen.

Julefrokosten den 21.11.2010 / Aksel

Så er det snart jul igen og som i hvert år i det sidste årti begynder vores juletid med en julefrokost.

Vi var igen i sangforeningen Frohsinns lokaler i Klein Krotzenburg. Det er 7'ne gang i træk, vi holdt julefrokosten her. Hr. Becker og hans barnebarn Niklas var der igen i år. De sørgede godt for os. Og der var mange der hjalp med at pynte bordene og anrette buffeten. Det var en afslappet og hyggelig eftermiddag. Klein Krotzenburg var dansk og de danske flag var hejst den søndag.

Vi begyndte med et meget kort lynkursus i dansk grammatik og en introduktion i julefrokostens quiz. Quizzen bestod denne gang af almindelige spørgsmål vedrørende dansk og Danmark. Efter et par indledende lette spørgsmål blev quizzen hurtigt sværere. Vi skulle gætte på, hvor mange legoklodser der er brugt til at bygge Legoland, hvor mange sommerhuse der er i Danmark og hvor stor Carlsbergs andel er i det danske ølsalg og det endte med at vi skulle nævne 4 store danske virksomheder. At Carlsbergs andel er 62 % slog mange ud af konkurrencen. Marguita vandt. Alle hendes svar var rigtige.

I mellemtiden var buffeten åbnet. Den er årets højdepunkt, med de varme retter: Ruth fiskefiletter, Toves flæsklesteg, Rudis danske frikadeller, med alle de kolde retter: sild, sildesalat, laks, rejer, rullepølse, leverpåsteg med sky, rostbeef og forskellige oste og med så mange desserter: Ruths risalamande med mandel og mange forskellige super gode kager. Og her jeg nævne Ruths klejner og Ruths venindes (som også hedder Ruth) æblekage. Hvis I ser at jeg har glemt noget må I endelig sige det til mig. Jeg nåede jo ikke det hele. Jeg selv spiste stadigvæk, da de første gæster begyndte at sige farvel. For det smagte så godt alt sammen.

Ind imellem sang vi (dem af os, som ikke havde mad i munden) de danske julesange på dækkeservietten, overrakte Richard Becker og Niklas deres julegaver og så fotoshowet med sidste års julefrokost og billederne fra året der gik. I år havde Gudrun og Ulli og Kristine og Ruth sendt en hilsen fra sommerlandet med billeder fra Djursland og Himmerland. Og Gabi fik sin mandelgave.

Og her har vi alle dem, der var med i år:
Stambordet: Aksel, Helmut, Kristin, Kristine, Ingrid G. og Sabrina og Michael, Ingrid K., Ole, Ruth med gæsterne Ruth og Nettie, Tove, Ulli G. og Ulli L.

Mandag I: Franz og Hannelore, Harald med Silvia, Sia und Robin, Helmut, Lore og Werner og Reinhold
Mandag II: Eva og hendes mand, Heidrun, Julia, Manfred, Margita og hendes mand, Regina og Jürgen og Susanne

Tirsdag: Birgit, Edith med veninde, Elke, Friedhelm, Gesche, Gudrun, Peter og Conni, Renate og Rudi
Onsdag: Gaby og Rolf og Waltraud med mand og søn.

De sidste kørte hjem klokken 18:00 efter at have ryddet op sammen med Richard og Niklas. Vi var alle trætte og tilfredse efter en dejlig julefrokost.

Vi aftalte, at den næste julefrokost holdes den 20. november 2010.

Stambordet den 12.02.2011 / Aksel

Vi keglede i sportscentret Martinssee i Heusenstamm. Det var Aksel, Birgit, Friedhelm, Helmut, Ingrid K., Kristine, Manfred, Ole, Rudi og Ruth der var med.
Da keglebanen ikke var fri da vi kom, gik vi først op i restrauranten og spiste. Bagefter keglede fra klokken lidt i otte til klokken eleve. Vi spillede de sædvanlige spil: 5 kast i alle kegler, 5 kast til oprydning, høje og lave husnumre og lavkagespillet. Kristine fik væltet alle keglerne. Det blev igen en hyggelig og morsom aften.

Stambordet mødes næste gang i restauranten Los Banditos, Erlengasse 3 (udmunder i Traminerstrasse) i Urberach, fredag den 11.03.2011 klokken 19:00.

Stambordet den 11.03.2011 / Aksel

Vi var i Los Banditos i Urberach og havde hele tredjesalen for os selv. Det var Aksel, Birgit, Elke, Friedhelm, Ingrid G., Ingrid K., Jørgen, Kristin, Kristine, Manfred, Ole, Reinhold, Renate L., Renate Z., Ruth og Tove der var med.
Vi fik snakket om majfesten, som vi planlage til den 7. maj. Der var ingen anden dag der passede os alle. Reinhold og jeg snakker med Franz om vi kan låne hallen i Bocciaklubben i Klein Krotzenburg. Ved det næste stambord planlægger vi så majfesten. Har I nogen forslag om, hvad vi skal lave i stedet for linedansen? Skal vi igen lave en Boogie - Woogie?

Stambordet mødes næste gang i restauranten "Schlossschenke zu Heusenstamm", fredag den 8.04.2011 klokken 19:00.

Stambordet den 8.04.2011 / Aksel

Vi var i restauranten "Schlossschenke zu Heusenstamm" og havde igen et helt festrum for os selv. Det var Aksel, Det var Birgit, Edith, Friedhelm, Helmut, Ingrid, Jörgen, Kristin, Kristine, Manfred, Renate, Rudi, Ruth og Tove der var med.
Vi fik igen snakket om majfesten. Bocciahallen i Klein Krotzenburg er optaget den 7. maj, så vi bestemte os for at tage på en bådstur fra Steinheim til Aschaffenburg. Ingrid lovede at reservere på båden.
Maden var fantastisk. Kristine tog et billede - midt i maden - af os der sad på den anden side af bordet.

Og vi besluttede at stambordet skulle mødes en gang til før sommerferien og det bliver den 10. juni klokken 19:00 i restauranten "Wirtshaus zum Faselstall", Fahrgasse 63, 63303 Dreieich.

Majfesten den 7.05.2011 / Aksel

Brocciahallen i Klein Krotzenburg var optaget og båden til Aschaffenburg sejler først senere i maj måned, så vi mødtes i stedet for i Ostemøllen mellem Bieber og Mülheim. Heusenstammerne havde aftalt at cykle. Aftenen før brækkede pedalarmen til min cykel og lørdag formiddag kunne jeg ikke skaffe en reservedel, så jeg kom kørende på sønnens mountain bike.

Heusenstammerne på cykler var Aksel, Gesche, Ingrid, Kristin, Manfred og Rudi. Kristine og Ruth sluttede sig til gruppen på vejen hen til møllen.


Her er Kristin og Gesche på vej til Ostemøllen.

De andre som kom til Ostemøllen var Gudrun og Ulli, Harald og Silvia med Sia, Robin og hund, Jørgen og Renate og hunden Ole og Jürgen og Regina.

Stambord og byfest den 10.06.2011/ Aksel

Der var byfest i Dreieichenhain og vi havde stambord i restaurant Faselstall, som lå midt i byfesten. Der var højlydt og servicen var begrænset til et byfestniveau. Edith, Friedhelm, Gudrun, Ingrid K., Kristine, Manfred, Rudi, Ruth, Tove, Ulli og jeg var med. Maden skulle vi selv hente, men Friedhelm bragte desserten: flødeboller.


Stambordet mødes næste gang den 19. august klokken 19:00, hvor vi vil prøve Moersmühlen i Dieburg, som I kan se på linket: http://landgasthof-moersmuehle.de/

 

Stambordet den 19.08.2011/ Aksel

Vi var ude i det romantiske område af Dieburg, med åløb og mølle og får på markerne. Det var på restaurant Moersmøllen. Det var en lille smule køligere i skyggen og ved åløbet, så vi satte os indenfor. Det var Gudrun, Kristin, Kristine, Mechthild, Ole, Renate, Ruth og mig der var med.


Stambordet mødes næste gang den 28. oktober klokken 19:00 i "Gaststädte zum Alten Bürgermeister, Am Alten Rathaus 19, Offenthal, Dreieich.

Stambordet den 28.10.2011/ Aksel

Stambordet mødtes den 28. oktober i "Gaststädte zum Alten Bürgermeister i Offenthal. En hyggelig ældre restaurant med god og billig mad. Fx en god 1/2 andesteg til 14,40 €. Det var lidt svært at finde en parkerings. men vi kunne have parkeret i Rückertsweg og gået af stigen, som fører direkte til restauranten.
Det var Gudrun og Ulli, Ingrid og Reinhold, Ingrid og Manfred og deres besøgende Karen og Jens, Kristin og Aksel, Renate og Ole og Tove og Friedhelm der var med.

Den næste gang mødes vi til julefrokosten i Klein Krotzenburg. Stambordet spiller kegler lørdag den 14. januar i Martinsee i Heusenstamm og den 24. februar mødes vi i restaurant Poseidon, Schubertstrasse 30 i Heusenstamm, klokken 19:00.

Julefrokosten den 20.11.2011 / Aksel

Vi var 60 personer, som kom til Klein-Krotzenburg for at fejre den kommende jul med en julefrokost.

Det var igen Hr. Becker og hans barnebarn Niklas, der sørgede for at vi havde noget at drikke, og det var igen flittige fra stambord og kurser, som havde købt ind og sørgede for at buffeten hele tiden var i top. De sørgede godt for os. Det var igen en afslappet og hyggelig dag.

Det er jo rutine for os; men vi havde et par små ændringer. Bordet blev denne gang anrettet i 3 takter som vi kan se i programmet:

Vi begyndte med julefrokostens quiz. Quizzen bestod denne gang af almindelige spørgsmål vedrørende dansk og Danmark. Efter et par indledende lette spørgsmål blev quizzen hurtigt sværere. Vi skulle fx gætte på, hvilke fornavne der var almindelige for nyfødte i Danmark i 2010 og hvor mange svin der er i Danmark. Så den var ikke så let. Løsningen fik vi før vi så julefrokostens film, og det var Tove der vandt. Med et eksta spørgsmål om hvad der var typisk dansk kunne andenpladsen afgøres, da der var to personer der begge havde 12 rigtige. Andenpladsen fik Heidrun på hendes svar at Dannebrog var typisk dansk. Og det var publikums afgørelse. Vi gennemså ikke alle svar på det typisk danske ved julefrokosten. Men her er nogle af dem: Wienerbrød, julefrokoster, at ryge under bruseren, dus med alle, risalamande, akvavit, hygge, Den Lille Havfrue, smørrebrød og dansk humor. Det var alle gode svar, som godt kunne have været agførende. Der var sogar en stemme der mente, at jeg er typisk dansk. Et ellers godt førsøg på at tage inflydelse på resultatet.

Kristine havde inden julefrokosten foreslået at vi også sang "Der er noget i Luften" sammen. En stille sang, som minder os om at julen ikke bare er nisser, rensdyr og julefrokoster. Der var stor stemning for at synge den og Eva syntes så godt om den at hun gerne ville fremføre den. Hun fik en stor fortjent applaus, inklusive et "så hæver vi pokalerne igen".

Ellers forløb julefrokosten som den plejer, med snak, sang og mad og drikke i en hyggelig og munter atmosfære. Bärbels datter, Anna havde igen i år fundet mandelen i risalamanden.
Og vi afsluttede med julefrokostens film, som Herbert dette år viste med beamer og filmlærred.

En stor tak til alle for jeres gode humør og den gode stemning.

Og nu venter vi bare på det næste års julefrokost. Vi besluttede os for den 25. november.

Vi vil forsøge at lægge billeder og film på serveren. Det sender jeg en e-mail om.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkeligt 2012,
Kristin og Aksel

Stambordet, den 14.01.2012/ Aksel

Vi spillede kegler lørdag den 14. januar i Martinsee.
Jeg tror det var første gang vi spillede Black Jack. Det var Birgit og Helmut, Ingrid og Manfred, Kristine, Rudi, Ruth og mig der var med.
Ruth var den eneste der kunne vælte alle keglerne, medens Kristine og jeg kunne spille en "Kranz" og Ingrid var aftenens vinder.
Vi besluttede at se om der næste gang er flertal for at bowle i stedet for at spille kegler.

Den 24. februar mødes stambordet i restaurant Poseidon, Schubertstrasse 30 i Heusenstamm, klokken 19:00.

Stambordet, den 24.02.2012/ Aksel

Vi var på restauranten Poseidon i Heusenstamm og nød den gode græske mad. Det var Birgit, Edith og Rudi, Gudrun og Ulli, Ingrid og Manfred, Kristine, Ole, Ruth, Tove og Friedhelm og mig der var med.
Næste gang mødes vi i restaurant Gugelhupf den 12. april klokken 19:00 og den 19.5 tager vi med cykel på en majtur til Thomashytten ved Eppertshausen og håber på godt vejr, så vi kan sidde ude.

Stambordet, den 12.04.2012/ Aksel

Vi var på restauranten Guglhupf i Egelsbach. Birgit, Ingrid og Reinhold, Renate og Jørgen, Renate og Ole, Rudi, Tove og Friedhelm og jeg var med. Vi havde en rolig stue næsten for os selv og fik god mad. De havde et lille spisekort med tyske retter.
Den 19.5 tager vi med cyklerne på en majtur til Thomashytten ved Eppertshausen og håber på godt vejr, så vi kan sidde ude. Der er også parkeringspladser for dem der har for langt at kører med cykel. Kristin og jeg vil tjekke cykelturen og restauranten før datoen.
Den 20. juli mødes vi klokken 18:00 i restaurant Böllenfalltor i Darmstadt, Nieder-Ramstädter-Str 251. Her håber vi også at vi kan sidde ude.

Majfesten, den 19.05.2012/ Aksel

Kristin og jeg havde tjekket cykelruten forinden og vi havde lavet et tidsplan med mødesteder ved Patershausen og den 50. breddegrad. Bare synd at Kristin blev dårlig så hun ikke kunne komme med den dag.
Lørdag klokken 11:00 begyndte turen. Vi cyklede til Thomashytten ved Eppertshausen og tilbragte eftermiddagen der. Dvs. nogle cyklede og nogen kørte med bil.
Cyklisterne var Dagmar, Gesche, Mechthild, Rudi og jeg, som startede fra Heusenstamm. Harald, Sylvia, Sia og Robin kørte med S-banen til Niederroden, hvor de blev modtaget af Elke, Kristine og Ruth. De kørte sammen til den 50. breddegrad, hvor Jens allerede var stødt til inden gruppen fra Heusenstamm
ankom. Billedet er fra samlestedet ved den 50. breddegrad.

Sammen kørte vi vest om Oberroden indtil Hotel Eichenhof, hvor vi kørte ind i skoven. Først kørte vi langs med industriområdet og derefter drejede vi mod sydvest for at komme ind til skovvejen, der fører fra Urberach til Thommashytten. Midt i skoven lå et birketræ tværs over vejen.

Vi klarede forhindringen ved at Elke og Gesche satte sig på stammen og trykkede den ned mod stien. Vi kunne så løfte cyklerne over træet.
Derefter varede det ikke længe før vi ankom til hytten. Bernd og Ole var der allerede. De var også kørt på cykel.
Bilfolket var Birgit, Marcel og Hemut, Ingrid og Manfred, Margita og Dittmar, Regina og Jürgen, Reinhold og Ulli.
Efter middagen og kaffe med kager begyndte turen tilbage. Vi var heldige, det begyndte først at regne senere på aftenen. Og det var en kraftig regn med lyn og torden. Men da var vi alle i ly.

Den 20. juli mødes vi klokken 18:00 i restaurant Böllenfalltor i Darmstadt, Nieder-Ramstädter-Str 251. Her håber vi også at vi kan sidde ude.

Og så vil vi gerne minde om at julefrokosten finder sted søndag den 25 november. Husk at sætte et kryds i kalenderen.

Stambordet, den 20.07.2012/ Aksel

Vi var på restauranten Bölle i Darmstadt. Vejret så ikke for godt ud så vi satte os indenfor. Birgit, Gudrun og Ulli, Reinhold, Renate og Ole, Tove og Friedhelm, Kristin og jeg var med. Vi nåede at mindes 2 fødseldage. Da vi gik hjem regnede det i stride strøme.

-


Den 12.10 mødes vi klokken 19:00 i restaurant Sterkel, Darmstädter Straße 77 63322 Rödermark, hvor vi blandt andet skal snakke lidt om den næste julefrokost.

Stambordet, den 12.10.2012/ Aksel

Stambordet møtes på restaurant Sterkel i Urberach. Store rum, god mad og priserne var i orden. Ingen frie borde. Det var bare en lille smule for højlydt i lokalet. Birgit, Edith og Rudi, Gudrun og Ulli, Ingrid og Manfred, Ingrid og Reinhold, Jørgen, Kristine, Renate og Ole, Ruth, Kristin og jeg var med. Vi snakkede om dit og dat og fik ellers ordnet forberedelserne til julefrokosten. Edith og Rudi meldte at de netop var blevet bedsteforældre.
Tillykke Conni og Peter med jeres 2 piger.

Året 2013 vil igen begynde med et keglespil og et stambord. Hvornår det vil passe os, snakker vi om ved julefrokosten.

Julefrokosten den 20.11.2011 / Aksel

Det var Anke og Alex, Bärbel og Andreas, Birgit og Helmut, Conny og Peter med deres tvillinger, Edith, hendes veninde og Rudi, Elke og Ulli, Gabi og Rolf, Gesche, Gudrun og Ulli, Harald, Heidrun, Ingrid og Manfred, Ingrid, Nadine, Sabrina og Reinhold, Jens, Kirsten, Kristin og Aksel, Kristine, Lore, Maguita og Dittmar, Marleen og hendes mor, Regina og Jürgen, Renate og Jørgen, Renate og Ole, Ruth, Susanne, Tove og Friedhelm og Verena og Herbert der var kommet til Klein-Krotzenburg for at fejre den kommende jul med en julefrokost.

Det var igen Richard Becker der sørgede for at alt i de to rum var i orden og at vi havde noget at drikke. Han blev denne gang hjulpet af Michael, da hans barnebarn Niklas var ude at rejse. Og det var igen de flittige fra stambord og kurser, som havde købt ind og som sørgede for at buffeten hele tiden var i top. Det blev en afslappet og hyggelig dag.

Vi begyndte klokken 12:30 med julefrokostens quiz. Quizzen bestod denne gang af almindelige spørgsmål vedrørende dansk og Danmark. Efter et par indledende lette spørgsmål blev quizzen hurtigt sværere. Vi skulle fx gætte på, hvilket land de fleste studenter kom fra, hvem der er statsminister, hvem der er udenrigsminister i Danmark og hvem der spiller kommisar Lund i krimiserien "Forbrydelsen". Så den var ikke så let.

I den første pause fik Ricard Becker overrakt jubilæumsplakaten, indrammet og i A3 størrelse han takkede og sagde at han egentlig havde tænkt sig at trække sig tilbage som clubvært, men hvis vi havde tænkt på at komme igen i 2013, så ville han blive længere, så han også kunne være vært næste gang. Derefter fik vi løsningen på quizzen og det var Andreas, Kirsten og Gesche der havde flest rigtige svar; og da salen stemte for Gesches tillægssvar på, hvad der var typisk dansk og tillige et sjovt svar, så vandt Gesche med svaret: "Rødgrød med fløde". Det sjove her har været mimiken ved at efterligne den danske udtale, som jo kræver flere års dansk undervisning for at komme tæt på. Bagefter tog Gabi sig af mandelgaven.
Den første pause i frokosten afsluttede Herbert med at vise julefrokostens film med beamer og væggen som lærred.
Julefrokostens film lægges på serveren. Det sender jeg en e-mail om.

I den næste fælles pause i frokosten sang vi dækkeserviettens julesange og "Der er noget i Luften" sammen. Der var mange der sang med.

Vi startede også en foto-konkurrence med temaet "Det bedste stemningsfyldte billede af julefrokosten 2012". Her er de udvalgte billeder og vi stemmer om vinderen per e-mail til på lørdag den 8.12.


Herberts Billede: "Julefrokosten anrettes"


Aksels Billede: Renate serverer osten"


Gesches Billede: Snaps og nisser hører med til julen"


Haralds Billede: "Et hyggeligt samvær"

En stor tak til alle for jeres gode humør og den gode stemning. Og nu venter vi bare på det næste års julefrokost,som vi reserverede for den 24. november 2013.

I løbet af julefrokosten snakkede vi også om andre terminer:
Kegleaften: Vi spiller kegler i Martinsee, som vi plejer. Vi fandt ikke en termin, hvor vi alle kunne spille i januar, så jeg må prøve at finde en termin i begyndelsen af februar.
Stambordet mødes den 1.3 i Heusenstamm. Enten hos Grækeren eller i "der Schlossschenke".
Majfesten: Der var stemning for at gentage ideen fra de sidste to år og cykle til et udflugtssted i nærheden. Sidste år kørte vi til Thomashytten og året før var vi i Ostemøllen. Hvem har et godt forslag til, hvor vi kan tage hen?

Julefrokosten forløb som den plejer, med snak, sang og mad og drikke i en hyggelig og munter atmosfære. Den sluttede klokken 17:00.
Så nu kan julen komme.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkeligt nyt år,
Kristin og Aksel


Home